Specialhold for børn med CP o.l. funktionsnedsættelser
Vejen Gymnastikforening tilbyder trampolinspring for børn med cerebral parese (I, II, III) eller lignende funktionsnedsættelser.
Vi har ingen aldersgrænse på holdet, men pga. manglende hænder vil det være rart, med en evt. hjælper ved større funktionsnedsættelser.Vi vurderer sammen med dig/dine forældre, om holdet er noget for dig.
Er du vild med sport og har du lyst til at prøve kræfter med en idræt, hvor motion og bevægelse er en leg, så er trampolinspring måske lige noget for dig!
Trampolinspring foregår i gulv trampoliner, som kan give en fornemmelsen af at kunne flyve, en oplevelse af frihed, når kroppen er i bevægelse.
Trampolinspring er en “humør-booster”, hvor du i et idrætsfællesskab med andre, får styrket din balance og koordinationsevne og opnår bedre kontrol af kroppen.
Vi ligger vægt på, at træning skal være leg og læring.
Vi tager udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger for at indøve basale teknikker, spring og springøvelser.
Vi leger og indøver motoriske og gymnastiske færdigheder på gulv, måtter og trampolin.
Mor og far må gerne være med!
Holdet er et samarbejde mellem Vejen Gymnastikforening og Elsass Fonden.
Kontakt rettes til:
Carina Fuglsang Jørgensen
mobil: 61689932
Mail: fuglsangcarina@hotmail.com
Kontingent: Kr. 1500,00
Sted: Vejen Idrætscenter – Springsal
Tid: Søndage 10.00 – 11.30
Start: uge 39