Månepiger 4-5. kl
Tilmeldingen lukker efter uge 44.
Månepiger holdet er et opvisningshold for piger i 4. & 5. klasse, som træner spring og rytme 1 gang om ugen.
Som Månepige vil du få styrket din krop, udviklet din balance, og være en del af et godt og sjovt gymnastikfællesskab.
Månepige holdet passer til dig, hvis du både kan lide at lave rytmisk gymnastik, springgymnastik og at træne/øve din krop til forskellige færdigheder.
På holdet vil der bl.a. blive arbejdet med: håndstand, vejrmøller, ruller, rytmiske sammensætninger, yoga, lege og meget mere.
Der arbejdes ud fra grundgymnastikken for at sikre at pigerne får en god base i kroppen så de kan udvikle sig.
Vores forventninger til gymnasterne er:
-At du vælger dette hold fordi du har lyst til gymnastikken.
-At du møder op til træning med engagement, energi og gå-på-mod.
-At du er en god kammerat og bakker op om dine holdkammerater.
Vi deltager i 2-3 opvisninger i weekenderne i marts 2025
Der vil være en ekstra træning, en fredag i 3 timer – nærmere info følger.
Sæsonen slutter i uge 15 2025.
Max 25 gymnaster på hvert hold – tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet.
De første 3 træninger er prøvegang. Tilmeld jer, I kan få flyttet tilmeldingen eller pengene tilbage inden for de 3 prøvegange, hvis holdet alligevel ikke er noget.
Pigerne skal have en opvisningsdragt – den prøves og bestilles samlet af trænerteamet efter et par træninger, og må bruges lige så meget de vil. Dog SKAL dragten være ”intakt” til opvisningerne. Dragten er med i prisen
Kontingent incl. dragt: Kr. 1150,00
Sted: Vejen Idrætscenter – Folkesal & Springsal
Træningstid: Mandag
17.45 – 18.30 Rytme, Folkesalen
18.30 – 19.15 Spring, Springsalen
Start: uge 36